Anlægshistorie
Opførelsen af militære og civile anlæg under Den Kolde Krig var et spejl af konflikten. Der kan derfor ses nogle klare perioder i udviklingen af bygninger og infrastruktur - fra 1940’ernes genbrug af tyske anlæg til 1980’ernes NATO-infrastrukturprogrammer. Nedenfor gives en kort historisk gennemgang af bygninger og anlæg.
- Historisk perspektiv
- Byggeprogram
- Depot og forsyningsanlæg
- Infrastrukturanlæg
- Civilbeskyttelse
- Afvikling
Antiluftskyts stilling på Museum Langelandsfort
Historisk perspektiv
I tiden efter den 2. Verdenskrig stod dansk forsvar overfor en række omfattende udfordringer. Dels skulle forsvaret genopbygges efter at have været afviklet under den tyske besættelse og dels skulle det moderniseres i henhold til et sæt helt nye strategiske og operative doktriner/teorier, som omfattede et nyt trusselsbillede og nye våbentyper. For Danmark opstod samtidig en udfordring i at beskytte civilbefolkningen mod angreb med såvel konventionelle våben som i tilfælde af krig.
Konventionelle våben er alle former for våben og projektiler, som ikke indeholder beriget uran (beriget uran anvendes i kernevåben / atom-, brint- og radiologiske våben). Til konventionelle våben hører også gas.
Masseødelæggelsesvåben er en betegnelse, der bruges om ikke konventionelle våben, som kan medføre store, ukontrollerbare tab. Begrebet blev formentlig brugt første gang i 1937, som følge af store ødelæggelser ved luftbombardement i Guernica, Spanien. Efterfølgende blev betegnelsen anvendt om bombninger i Hiroshima og Nagasaki i 1945. Under Den Kolde Krig ændrede begrebet betydning, og blev kun brugt om ikke-konventionelle våben.