Den Kolde Krig

Kold-Krigs perioden var karakteriseret af den stående konflikt mellem Øst og Vest og af en evig trussel om krig, der kunne blive udløst med øjebliks varsel. Begge sider forberedte sig intenst på en væbnet konfrontation med enorme omkostninger for de involverede samfund. Det konstant høje beredskab, truslen om en atomkrig og den massive mobilisering af styrker var med til at udforme den militære og civile infrastruktur, anlæggenes funktioner, placeringer og udformning.

Kilde: http://commons.wikimedia.org/wiki/Image:Cold_war_europe_military_alliances_map_es.png
Kort over de europæiske parter i Den Kolde Krig

Den Kolde Krig var en spændingstilstand, der begyndte kort efter 2. Verdenskrig, og som involverede østmagterne anført af Sovjetunionen og vestmagterne anført af USA. Der opstod et magttomrum efter Tysklands krigsnederlag, som medførte, at landet blev delt i ”Øst” og ”Vest”. Denne deling gav grobund for en konflikt på baggrund af de involverede landes grundlæggende forskellige politiske systemer.

Spændingstilstanden var karakteriseret ved en gensidig bekæmpelse med propagandamidler, dog uden at muligheden for regulær krig var udelukket, og begge parter foretog både konventionel og nuklear oprustning i perioden. Således var verden på randen af en atomkrig under Cubakrisen i 1962. Dette førte imidlertid til et øget samarbejde mellem østblokken og vestblokken. Afspændingen var dog en langvarig proces, og rivaliseringen mellem stormagterne bestod helt frem til Sovjetunionens sammenbrud. Afslutningen på Den Kolde Krig anses derfor at falde sammen med Berlinmurens fald i 1989 og Warszawapagtens ophør i 1991.

Cubakrisen er betegnelsen for en 13 dage lang konflikt i oktober 1962 mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. Krisen bragte verden på randen af en atomkrig og blev derefter kulminationen på Den Kolde Krig. Krisen var en følge af, at Sovjetunionen installerede raketanlæg til mellemdistanceraketter på Cuba, som ville være i stand til at dække væsentlige dele af USA, og som følge heraf ville den strategiske balance ændres til sovjetisk favør. Situationen blev tilspidset dag for dag, og et sammenstød med atomvåben var kun få timer fra at blive en realitet. Dette blev dog afværget gennem dialog mellem USA's præsident J. F. Kennedy og den russiske leder N. Khrusjtjov. Cubakrisen førte til et mere afspændt forhold mellem de to parter, og der blev etableret en direkte telefonlinie mellem Washington og Kreml (”The hot Line”.

Warszawapagten (WAPA) er ”østblokkens” modstykke til Atlantpagten og blev stiftet som en reaktion på Vesttysklands indtræden i NATO i 1955. Det er ligeledes en militær og politisk overenskomst, som desuden omfatter aftaler om venskab, økonomisk og kulturelt samarbejde. Pagten blev sluttet i Warszawa i maj 1955 mellem Albanien, Bulgarien, Østtyskland, Polen, Rumænien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet samt Ungarn. Dog indtrådte Østtyskland først i 1956 i det militære samarbejde, som indbefattede en enhedskommando med hovedkvarter i Moskva. Albanien udtrådte i 1961 efter at have brudt den diplomatiske forbindelse med Sovjetunionen. Warszawapagten blev officielt opløst på et møde i Prag 1. juli 1991 efter Sovjetunionens sammenbrud, og datoen anses derfor som afslutningen på Den kolde Krig.

Næste afsnit: Sikkerhedspolitik