Sikkerhedspolitik 1945-1991

Kilde: http://history.howstuffworks.com/cold-war/general-cold-war-history.htm/printable
Underskrivelse af Atlant-pagten i 1949

Efter 2. Verdenskrig var Danmark fascineret af den angelsaksiske verden, som mange i vesten anså som krigens egentlige sejrherrer. Denne fascination var sammen med forestillingen om en særlig human og rationel nordisk udviklingsvej helt grundlæggende for danskernes fremtidsopfattelse. Således var Danmark under hele Den Kolde Krig fast forankret i vestblokken gennem medlemskab af Atlantpagten. Inden indtrædelsen havde Danmark i maj 1949 deltaget i et hemmeligt møde om indgåelse af et fælles skandinavisk forsvarsforbund. Forhandlingerne strandede bl.a. da det viste sig at USA ikke var interesseret i at levere våbenmateriel på de betingelser, som det kommende Nordiske Forsvarsforbund stillede. Forbundet blev aldrig dannet, dels fordi Norge tilsluttede sig NATO, og dels fordi der samtidig var kræfter, som arbejdede for en tilknytning til et større vesteuropæisk samarbejde.

Atlantpagten Atlantpagten er den danske betegnelse for Den nordatlantiske Traktat (North Atlantic Treaty Organization), som forkortes til NATO. Traktaten blev oprettet den 4. april 1949 som en vestlig forsvarsalliance efter 2. Verdenskrig af USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Norge, Island, Danmark, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Italien og Portugal, og senere tilsluttede Grækenland, Tyrkiet og Vesttyskland sig. Atlantpagten hvilede på en tanke om et gensidigt forpligtende, solidarisk forsvarsforbund, som skulle give medlemmerne støtte i tilfælde af angreb. Dette medførte politiske forbehold i Danmark, idet man var bange for at blive et direkte militært angrebsmål fra østblokken, hvorimod Danmark ønskede at opretholde en vis neutralitetsstatus.

NATO er en forkortelse for North Atlantic Treaty Organization, som er en vestlig militærorganisation, der blev dannet i Bruxelles i december 1950 på grundlag af den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten. Den blev undertegnet i Washington D.C. i april 1949. Pagten blev underskrevet af USA, Storbritannien, Frankrig, Italien, Canada, Belgien, Holland, Luxembourg, Portugal, Norge, Danmark og Island. I 1952 blev Grækenland og Tyrkiet optaget og i 1955 Vesttyskland. I 1982 tilsluttede Spanien sig, i 1999 Polen, Tjekkiet og Ungarn og i 2004 Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Derudover er der yderligere 20 lande, som er tilknyttet alliancen.

I sikkerhedspolitiske spørgsmål var der derfor heller ingen tvivl om, at Danmark i sit alliancemedlemskab stod for både forsvar og afspænding, og at man med forankring i alliancen lagde vægt på at følge de vestlige demokratiers princip om dialog og åbenhed i kontakten med østblokken. Almindeligvis opfattes Den Kolde Krig som én sammenhængende konflikt mellem Øst og Vest, hvor parterne hele tiden både var bevidst om konflikten, samt en aktuel eller potentiel trussel. I perioden var der alligevel variationer i spændingsniveauet, hvilket er grundlaget for, at man opererer med følgende tre perioder: 1945-1962, 1963-1978 og 1979-1991.

Næste afsnit: Perioden 1945 - 1962