Bevaring og formidling

Anlæggene fra Den Kolde Krig har ikke en alder eller arkitektonisk kvalitet, der er typisk for fredede og bevaringsværdige bygninger. De rummer alligevel væsentlige og spændende historier, som har manges interesse. Der bliver derfor allerede nu gjort en stor indsats for at bevare og formidle anlæg fra perioden.

Bevaring

Ud over fredede bygninger udgør også bevaringsværdige bygninger en væsentlig del af den danske kulturarv indenfor arkitektur og kulturhistorie. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at den fredede bygning har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens den bevaringsværdige bygning har regional eller lokal betydning. Kilde: Kulturarvstyrelsen

Anlæg og bygninger fra koldkrigsperioden har ikke altid samme kvalitet som fredede og bevaringsværdige bygninger, og selvom de ikke længere har en central politisk funktion, er det alligevel vigtigt at indsamle viden om de aktuelle anlæg inden de rives ned eller overgår til andre formål. Inden registrering og dokumentation udarbejdes der en overordnet bevaringsstrategi, hvori der indgår et forslag til bevaringsplan. Det er yderligere essentielt at afklare lovmæssige aspekter samt placere ejerskab og evt. ansvar for etablering og vedligeholdelse af de anlæg og bygninger, som anses for bevaringsværdige. Endelig finder der en politisk drøftelse og beslutningsproces sted, før man kan iværksætte og håndtere den fremlagte bevaringsplan.

Foto: © Svend E. Albrethsen
Dobbelttårnet kanon fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Formidling

Det er Kulturarvstyrelsens ansvar at bidrage til at kvalificere og udvikle formidlingen på landets museer og hermed fremme museernes fælles ansvar for at skabe adgang og kendskab til kulturarv for alle borgere i Danmark uanset alder og baggrund. Det er planen at yde støtte til forskellige aspekter af museernes arbejde med formidling, så forudsætningerne for at udvikle formidlingen styrkes på flere niveauer. Således har Kulturministeriet fra 2007 over en fireårig periode særlig fokus på museernes formidling. Kilde: Kulturarvsstyrelsen

Efter politisk vedtagelse af en overordnet bevaringsstrategi for koldkrigsperiodens anlæg og bygninger er det Kulturarvsstyrelsens ansvar at informere om bevaringstiltaget til det ansvarlige museum, hvorefter museet vurderer formidlingspotentialet for de enkelte anlæg og bygninger. Fysisk formidling er afhængig af adgangen til lokaliteterne - om der er offentlig adgang eller ej, om der findes et tilhørende museum eller, om lokaliteten i dag bruges til andre formål. Da der eksisterer mange former for formidlingsredskaber søges det vurderet, hvor der forekommer ny, vedkommende eller aktiverende viden som f.eks. kan tilgængeliggøres via digitale medier.